sgu.dk omhandler danske bandeord og bandeudtryk. Men hvad er et bandeord egentlig? Det er der flere svar på, end man måske lige umiddelbart tror. Lige fra sproghistoriske udredninger til gennemgange af tidens tabuer. Lad os dykke ned i bandeordets særlige karakter.
At bande handler om forbandelser og bandlyste ord
Lad os starte med den etymologiske (sproghistoriske) vinkel. Ordet bande stammer ifølge Den Danske Ordbog fra norrønt banna, som er afledt af band, der betyder udelukkelse eller forbandelse. Ordet deler således rod med det engelske to ban, der ligeledes betyder at forbande eller bandlyse.
En forbandelse er en måde at kaste ulykke eller sygdom over nogen, altså det modsatte af en velsignelse, hvor man ønsker nogen noget godt. Ordet bandlysning kan lede tanken hen mod – i katolsk sammenhæng – en udelukkelse af et individ fra trosfællesskabet, altså en ekskommunikation. At bandlyse kan dog også mere overført handle om at udelukke det, der ikke anses for værende acceptabelt eller korrekt i samfundet.
Bandeord hænger sammen med forbandelser, forstået på den måde, at når man bander, så kaster man ofte om sig med ulykker, sygdomme og død – gerne rettet mod én selv, altså en selvforbandelse. Når man fx siger, “denondelynemig,” siger man faktisk, at fanden må kaste lyn efter én, hvis man tager fejl (eller lignende). Når man siger, “kraftedeme,” er man villig til at lade kræften æde sig for at understrege sit budskab. Man kan lade djævlen tage sig (dæleme), fanden forhekse sig (fanden gale mig), giften stikke sig (edderbroderemig), og sådan kan man blive ved.
Ordet bandeord stammer fra en tid, hvor Fanden, Gud og diverse sygdomme var forbundet med en særlig ærefrygt og respekt, både fordi vi var mere troende, fordi kirken (men også trosretninger før den kristelige kirke) spillede en større rolle i samfundet, og fordi sygdomme var mere dødelige. Der var stor tabu forbundet med at forbande nogen – også selvom det bare var én selv. At kaste om sig med vendinger om ulykker og ondskab kunne jo risikere at føre til ægte ulykker og ondskab.
Men netop fordi det var tabu, fik udtrykkene ekstra kraft. Og her når vi frem til en anden måde at karakterise bandeord på, nemlig at de sprogligt inddrager upassende eller (husker du etymologien ovenfor?) bandlyste begreber. Det vil sige, at de bryder med det, der i tiden opfattes som korrekt og ordentligt.
Indtil videre har vi altså to definitioner af et bandeord. Et bandeord kan betyde:
- et ord, der inkluderer forbandelser
- et ord, der inddrager noget, der i samtiden opfattes som upassende eller bandlyst
Oftest er ordet bandeord dog lidt misvisende, for mange bandeord er egentlig bandeudtryk og består af flere ord, der er sat sammen (fx vorherre på lokum). Når du ser betegnelsen bandeudtryk i stedet for bandeord her på siden, er det for at tydeliggøre, at begrebet består af flere ord eller er en sammentrækning af flere ord. Ideen er dog den samme.
Bandeord tager udgangspunkt i tidens tabuer
Når man taler om bandeord som en inddragelse af tidens tabuer, er det selvfølgelig interessant at kigge på hvad, der er tidens tabuer. Vi har talt om religion og sygdomme ovenfor, men sex blev også nævnt.
Sex- og afføringsbandeordenes udbredelse er et nogenlunde nyere fænomen. For dengang sygdomme og religionssymboler var tabu, var kropslige funktioner faktisk ikke specielt tabubelagte. Man var vant til at sove sammen, gå på toilettet (eller dasset) sammen, man boede på mindre plads og oplevede således hinandens “nedre” sysler på tætter hold, end vi gør i dag. Et nutidsbandeord som lort beskrev noget, man bogstaveligt talt mødte dagligt bag gårdhuset og i byens gader. I 1800-tallet ville lort være et meget mildt bandeord.
I dag er visse kropsfunktioner dog blevet mere private, og det betyder, at det er mere tabubelagt at gå rundt og snakke om fx lort. Sex- og afføringsbandeord er blevet stærkere end de religiøse bandeord.
Læs mere om bandeordenes historie.
Læs mere om de fire typer af bandeord.
Og læs en undersøgelse af bandeordenes styrke.
Bandeord som overbegreb til andre “fyord”
Indtil videre virker det nogenlunde ligetil, hvad et bandeord er. Det handler om forbandelser og tabu – og en smule om historie. Men i daglig tale er det ikke så ligetil, da bandeord for en almindelig sprogbruger ofte handler om alt det, man finder upassende at sige højt. Bandeord kan således også handle om skældsord og slang, endda uskyldige udråb som er du vimmer.
Og det er ikke kun den almene sprogbruger, der har gjort begrebet bredt. Med en Google-søgning finder man både bøger og artikler, hvor bandeord dækker over alt fra skældsord til slang. Og det kan hurtigt gøre sprogentusiaster og sprogkyndige frustrerede, fx i kommentarfelter på Facebook.
De fleste, der beskæftiger sig med sprog, accepterer dog, at ordet bandeord har forskellige definitioner i forskellige kontekster. Og det gælder også her på sgu.dk – fx med den artikel, du læser lige nu. Det gælder i øvrigt også opslagsordene i indholdsfortegnelsen. Jeg forsøger så vidt muligt at nuancere bandeordene og respektere deres – ind imellem kringlede – rejser.
Velvilligheden sat til side er det stadig interessant at skele til de typer af ord, bandeord ofte bliver forvekslet med (eller i daglig tale kommer til at dække over). Lad os lave en hurtig oversigt:
- Bandeord: Ord, der inddrager noget, der i tiden opfattes som upassende – og som ofte er forbandelser.
Synonymer: ed, forbandelse, fyord
Eksempler: kraftedeme, fuck, for fanden - Skældsord: Ord, der bruges til at fornærme nogen eller tale ringe om noget.
Synonymer: hånsord, smædeord
Eksempler: idiot, so, kælling - Slang: Ironiske, sarkastiske eller spøgende ord, der på fantasifuld måde afviger fra almensproget.
Synonymer: jargon, klikesprog, argot
Eksempler: kodyl, legit, bro - Kraftudtryk: Udtryk der bruges til at lægge vægt bag en holdning eller følelse, ofte med hjælp fra tabuer, forbandelser og stødende sprogbrug.
Eksempler: hold kæft, pis og papir, røv og nøgler - Udråb: Råb eller udtryk, der bruges til at understrege en følelse – og som ikke er bandeord, eder eller kraftudtryk.
Eksempler: er du vimmer, hold da op, hov - Tabuord: Ord, der ikke er skældsord, men som opfattes vulgære eller stødende.
Synonymer: vulgærsprog, ukvemsord
Eksempler: røv, fisse, pik - Missionsed: Formildende version af bandeord, som opfattes som mere passende end det oprindelige udtryk.
Synonymer: afholdsband, omskrevne bandeord
Eksempler: sørens, dælen, hulens
Læg mærke til, at ordet kraftudtryk stort set dækker over det samme som et bandeord. Det samme gælder ordet ed, som jeg har valgt at kalde et synonym til bandeord ovenfor, selvom en ed primært betegner de religiøse bandeord.
Fordelen ved ordet kraftudtryk er, at vi her har en betegnelse, vi kan bruge, når banderiet ikke fremgår helt tydeligt, men når et udtryk stadig giver upassende fornemmelser. Et kraftudtryk kan således bruges i de sammenhæng, hvor et ord er på vej væk i den almene opfattelse som værende et bandeord. Det gælder fx sgu, som mange ikke mener er et bandeord mere, men som de fleste nok kan acceptere som værende et kraftudtryk.
Her på sgu.dk bruges kraftudtryk synonymt med bandeudtryk, men sidstnævnte foretrækkes, når etymologien og den historiske sprogbrug klart angiver, at det givne udtryk har været brugt til at bande med. Et tilfælde som sgu kalder jeg derfor et mildt bandeord.
Bandeord afhænger af konteksten
Ovenstående efterlader os ved en sidste væsentlig pointe: Opfattelsen af bandeord afhænger af konteksten.
Mens du har læst denne artikel, har du måske studset ind imellem og tænkt, “Lort er da ikke så slemt et bandeord” – eller omvendt: “Skrev han lige lort? Det kan man da ikke – tænk, hvis mine børn finder den her hjemmeside.”
Og sådan vil følelserne variere, når man bevæger sig hen over artiklerne på sgu.dk. Og det er logisk nok, for vi er alle forskellige – og vi bander forskelligt. Heldigvis.
Derfor afhænger et bandeords styrke – eller opfattelsen af, om det overhovedet er et bandeord – af konteksten, tiden og modtageren. Vi har fx gennemgået, at religiøse bandeord var stærkere før i tiden, mens sex- og afføringsbandeord måske var knap så upassende i den periode. Men også i nutiden kan vi finde forskellige kontekster, der påvirker opfattelsen af et bandeord. Hvis du står i kirken og siger, “Satans!” virker det nok mere fornærmende, end hvis du begejstret råber “Satans!” til en dødsmetalkoncert. Og hvis du er kongen af Danmark, virker selv et lille ord som sgu ganske kraftigt, hvis du siger det i offentlig sammenhæng.
Og sådan kunne man blive ved. Bandeord er en central del af vores kultur og fyldt med nuancer. Og det er det, der gør dem så spændende!