Om sgu.dk

sgu.dk er et opslagsværk over danske bandeord. Det vil helt specifikt sige ord, der inddrager tabuer eller forbandelser til at forstærke et udsagn.

Skældsord, derimod, bruges til at fornærme en specifik person eller tale ringe om noget, hvilket er den væsentlige forskel på de to typer af ord. Der laves ikke opslag over skældsord på sgu.dk – i hvert fald ikke endnu. Slang dækkes heller ikke.

Hvem står bag?

sgu.dk drives af Tue Stengaard. Han er cand.mag. i Dansk og har altid interesseret sig for sprog. Websitet er et forsøg på at præsentere en samlet oversigt over danske bandeord, hvilket hidtil har været svært at finde.

Da siden er personligt drevet, kan der være småfejl hist og her. Hjælp gerne med rettelser ved at kontakte forfatteren – og husk på, at siden ikke er en officiel ordbog, men nærmere et personligt forsøg på at skabe fokus på – og værdsætte – sproget.

Skal du bruge en officiel definition af et ord, fx til en opgave, henvises til de fremragende danske ordbøger, der allerede findes på nettet.