fanden

Ordklasse: Substantiv (navneord)
Udtale: [ˈfanən]
Variationer: for fanden, fanden i vold
Variationer (uofficielle): fa’en, faen, fa’n, for faen
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 3
Lignende ord: dælen, gud, fandens, forbandet, forbasket, forpulet, helvede, helvedes, hulen, katten, lort, pis, pis og papir, pokkers også, røv og nøgler, satan, satans, shit, skam, sytten, søren

Hvad betyder ordet fanden?

Fanden stammer højst sandsynligt fra det oldfrisiske fandiand, der betyder den fristende (præsens participium af fandian, at friste). Men senere – med kristendommens udbredelse – blev Fanden mere ensbetydende med Satan, altså Guds modstander og repræsentant for det onde (læs mere om den oprindelige betydning længere nede).

Fanden har som bandeord mange afarter og kombinationer, der udvider mulighederne for at benytte ordet i en sætning, fx fandens, for fanden eller fandeme. Der er også mange kendte udtryk, hvori fanden indgår, og som har specifikke betydninger, fx det har fanden skabt, det tror fanden, hvad fanden, som bare fanden og for fanden i fænghullet (et fænghul er hullet i en kanon, hvor man fører lunten ned for at antænde sprængladningen).

Fælles for udtrykkene er, at det må siges at være noget værre noget, når Fanden har været involveret i en sag med hans ondskabsfulde og modbydelige gemyt.

Eksempler på fanden i en sætning

Hvad fanden laver du med den ordbog, Kurt?

Fanden tage mig om ikke jeg har tænkt mig at pande dig én.

Hvem er Fanden?

I gammel nordisk sammenhæng var Fanden en trold eller jætte. Ifølge sagnene havde han magiske kræfter, men han var ikke altid lige klog, hvilket måske kan afspejles i udtrykkene det hjælper fanden (forstået som at det ikke hjælper en disse) eller fanden er løs (i Laksegade) (forstået som at det her går helt galt).

I middelalderen blev Fanden dog ofte betragtet som Satan eller Djævlen (læs mere om Djævlen nederst på denne side), altså ham der hentede de fordømte sjæle og bragte dem til Helvede, hvor de blev pint og plaget. Men der er altså en historisk og etymologisk forskel på begreberne, hvilket man kan se med den enkle kendsgerning, at ordet fanden ikke optræder i Biblen – det gør de andre to ord til gengæld.

Er fanden et bandeord?

Ifølge Dansk Sprognævn (Rathje og Jensen, 2022) mener 89 % af den ældre befolkning i 2021, at for fanden er et bandeudtryk. Godt halvdelen (51 %) af den yngre befolkning betegner det som et bandeudtryk.

Ti år tidligere mente 66 % af de unge, at for fanden var et bandeudtryk, mens tallet var det samme, nemlig 89 %, for de ældre.

Der er altså sket et lille fald for de unge, men overordnet set optræder for fanden dog højt på listen af ord, der betragtes som værende bandeudtryk (plads nummer 3).

Så ja, fanden – eller i denne sammenhæng for fanden – må siges at være et bandeord.