Ordklasse: Substantiv (navneord)
Udtale: [ˈsɶːʌn]
Variationer: for søren, av for søren, fy/føj for søren
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 1
Lignende ord: gud, dælen, fanden, forbandet, forbasket, forpulet, helvede, hold kæft, hulen, katten, lort, pis, pis og papir, pokker, pokkers også, røv og nøgler, satan, satans, shit, skam, sytten, sørens, sørme
Hvad betyder ordet søren?
Søren er en omskrivning af satan, en såkaldt eufemisme hvor man forsøger at formilde et bandeord ved at erstatte “det slemme” med noget mindre slemt, i det her tilfælde mandenavnet Søren. Man kan således sige det var sørens i stedet for det var satans og lettere slippe af sted med at bande, hvilket må have været en fordel for et par hundrede år siden, hvor religiøse bandeord i høj grad var tabubelagte.
I dag vækker det knap så meget forargelse at sige, “Det var satans,” men det betragtes dog stadig som et forholdsvis stærkt bandeudtryk sammenlignet med, “Det var sørens.” Det får man et indtryk af i Dansk Sprognævns undersøgelse fra 2022 (se link længere nede), hvor for fanden (altså fanden i stedet for satan) ligger i top tre blandt de adspurgtes liste over stærke bandeord, mens for søren ligger i den “svage” bund og kun overgås i mildhed af du godeste.
Søren er synonym med dælen og pokker og bruges ofte til at udtrykke overraskelse over noget. Blandt kendte vendinger med søren finder vi føj for søren, hvad søren, av for søren, det var sørens og sørens også.
Så er der også det spændende ord sørme, der er en sammentrækning af Søren æde mig, hvor Søren igen er en eufemisme for Satan. Det kan du læse mere om her.
Sidst, men ikke mindst, kender du måske udtrykket at slå til søren. Det er ikke et bandeudtryk, men et sprogligt udtryk for, at nu skal man ud og bruge mange penge.
Eksempler på søren i en sætning
Hvad søren, hvor er Søren henne?
Av for søren, har du været ude at slå til søren hele natten – det jo mig, der er Søren.
Hvem er ham Søren?
Søren som drengenavn kan spores helt tilbage til helgenen biskop Severin af Køln, som døde cirka i år 400. Navnet blev i middelalderen fordansket til det navn, vi kender i dag, og findes måske også i afarter som Søffren (fx Søffren Degen, som er navnet på en dansk komponist fra 1800-tallet).
Det oprindelige Severin stammer ligesom Severinus fra det latinske severus, der betyder alvorlig eller streng.
Tager man ovenstående i betragtning, er det lidt interessant, at vi sidenhen har fundet på at gøre Søren lig med Satan. For jo, nok er Satan en alvorlig fyr (læs mere om Satan her), men hellig som biskop Severin er han ikke ligefrem.
Er søren et bandeord?
Ifølge Dansk Sprognævn (Rathje og Jensen, 2022) mener 7 % af den ældre befolkning i 2021, at for søren er et bandeudtryk. Sammen andel (7 %) af den yngre befolkning betegner det som et bandeudtryk.
Ti år tidligere mente 6 % af de ældre, at for søren var et bandeudtryk, mens tallet var lidt lavere, nemlig 4 %, for de yngre.
Der er altså ikke sket den store stigning, og eftersom for søren allerede lå langt nede på listen, må man sige, at det er meget sjældent, at nogen betragter det som et bandeudtryk. Det er måske nok et bandeudtryk sproghistorisk og etymologisk set, men i dagligdagen er det mest af alt at betragte som et mildt kraftudtryk.
Læs også om udviklingen af ordet skam i bunden af den her side.