Ordklasse: Adverbium (biord)
Udtale: [ˈdənˈɔndəlyːnəmɑj] el. [ˈdənˈɔndəlyːnəmə]
Variationer: den onde lyne mig, denondelyneme
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 3
Lignende ord: edderbroderemig, eddermame, eddermukme, fandeme, guddødeme, knageme, kraftedeme, kraftpetervæltemig, kraftstejleme, pokkerme, saftsuseme, sateme, sgu, spilleme, sørme
Hvad betyder ordet denondelynemig?
Denondelynemig er en sammentrækning af den onde lyne mig, der basalt set betyder, at den onde, altså Fanden (læs mere om Fanden i sidebemærkningen på denne side) eller Djævelen må kaste lyn eller vrede i éns retning, hvis man tager fejl. Det er en såkaldt selvforbandelse, og det er samtidig også et religiøst bandeord, der bruges til at understrege eller forstærke en meningstilkendegivelse, primært blandt den ældre generation af befolkningen.
Nogle staver denondelynemig i fire ord, altså den onde lyne mig, mens en helt tredje gruppe bruger versionen denondelyneme, hvor mig er afsvækket til -me. Den sidste version er den mindst udbredte, selvom den lydmæssigt følger den måde, mange siger ordet på.
Med en søgning på nettet dukker alle versioner dog op – også hos Sprognævnet (find fx denondelyneme i Nyt fra Sprognævnet, maj 2022).
Eksempler på denondelynemig i en sætning
Hvad betyder det at lyne?
Vidste du, at mennesker kan lyne? Hvis man lyner, er det fordi, man er vred. Du har nok hørt bemærkningen, “hans øjne lynede”, indforstået at øjnene lynede af arrigskab. Men du og jeg kan også lyne, og det har samme betydning, nemlig at vi er gevaldigt arrige over noget. Man kan også “skyde lyn” efter dem, man er vred på. Man kan “ligne en tordensky”. Ja, i det hele taget er det tydeligt, at vores respekt for lyn som vejrfænomen har påvirket vores sprog.
På den måde trækker vendingen denondelynemig både på religiøs ondskab og på vejrfænomener, og er man villig til at lade “den onde lyne sig”, ja så er det i hvert fald rent sprogligt et temmelig stærkt – og en anelse martyrisk – bandeudtryk.
Pssst… kan du ikke få nok af bandeord?
ELSKER du sprog, eller kender du en sprognørd, der vil få et grin ud af at lære mere om bandeord? Så er min bog Danske bandeord – Et f*cking leksikon et godt sted at starte. I bogen spreder jeg endnu mere kærlighed til bandeordene. Med et humoristisk og kærligt blik undersøger jeg, hvordan de opstår, hvorfor vi bruger dem, og hvad de egentlig betyder.