Ordklasse: Adverbium (biord)
Udtale: [ˈεðˀʌˈmɔgmə] el. [ˈεðˀʌˈmɔgəmə]
Variationer (uoficielle): eddermukkeme, edder mugge mig
Type: Sygdomsbandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 3
Lignende ord: denondelynemig, edderbroderemig eddermame, fandeme, fanden gale mig, guddødeme, kraftedeme, kraftstejleme, pokkerme, saftsuseme, sateme, sgu, sørenjenseme, sørme
Hvad betyder ordet eddermukme
Eddermukme har nogen officiel betydningsangivelse i Den Danske Ordbog. Ordet optræder dog og har en fast stavemåde, men etymologi og eksempler på brug skal vi selv jagte.
Man kan dog hurtigt konstatere, at eddermukme minder meget om edderbroderemig og eddermame, som er sammensatte bandeord, der henholdsvis betyder “må giften stikke mig” og “må giften få magt over mig.” Begge ord er såkaldte selvforbandelser, og det er eddermukme også.
Edder betyder gift (det kommer fra det oldvestnordiske eitr), og -me er en forkortelse af mig (eller en afsvækket verision af mig). Så vi er altså ude i, at giften gør noget ved os, når vi udtrykker os med eddermukme.
Men hvad er muk så for en størrelse, altså den midterste del af ordet?
Det verbum (udsagnsord), der umiddelbart ligner muk mest er, ordet mukke, der stammer fra det nedertyske mucken og betyder at brokke eller beklage sig lavmælt. Men det giver ikke så meget mening i forhold til bandeudtrykket eddermukme, for hvad får man ud af at lade “giften beklage sig” over én? Det er ikke sådan, de typiske selvforbandelser plejer at fungere. Ord som sateme, fandeme og kraftedeme – og sådan set alle de andre lignende ord – handler om, at noget ondt eller sygt æder, tager eller forhekser os. Altså meget værre skæbner end bare at skabe surmuleri.
Så er det måske mere nærliggende at tage fat i verbet mokke, der er et dialektalt ord for den handling, vi udfører, når vi aser og maser med noget, fx “han mokkede med de fandens mursten i flere timer.” Ordet er også observeret i mere lokal (jysk) dialekt i betydningen støde eller knuse, og et gammelt ord, mokle, benyttes om de små hammerslag, man udsætter sølv for, når man presser det sammen og tætner det.
Ordet mokke stammer muligvis fra det tyske Mocke, der betyder klump, og det gør et andet dansk ord måske også, nemlig ordet mukkert, som de fleste af os kender som en stor hammer.
Accepterer vi den lille rejse hen over ordet muk, kan eddermukme være en sammentrækning af “edder mokke mig” og betyde noget i stil med må giften knuse mig – og nu ligner det pludselig de gode gamle travere i dansk bandeordshistorie, hvor vi sprogligt kaster ondskab efter os selv for at få ret eller for at understrege en følelse. Når vi fx siger, “jeg vil eddermukme ikke på charterferie” siger vi jo i virkeligheden noget i stil med, “jeg vil ikke på charterferie, om så giften måtte knuse mig” – og så er dén holdning i hvert fald også understreget. Vi tænker selvfølgelig ikke bevidst over det, men historisk set har udtryk som eddermukme fået sin kraft via den indbyggede selvforbandelse.
En sidste tanke, man kunne have om muk, var måske verbet mugne, men det kræver lidt ekstra fantasi, at giften skulle mugne os. Først og fremmest fordi, det er en lidt atypisk brug af mugne, der er et intransitivt verbum. Det betyder, at mugne ikke tager objekt, som vi også ser det i ordet løbe. Man kan løbe, men man kan ikke løbe noget. Til gengæld kan man godt købe noget, for købe er et transitivt verbum.
Hvis vi alligevel leger, at eddermukme skulle betyde “må giften mugne mig” – så må vi også acceptere en sætning som “må manden løbe huset.”
Men hvem ved. Både “edder mukke mig”, “edder mokke mig” og “edder mugne mig” kan være løsninger. Måske noget helt fjerde. Du kan selv gå i gang med detektivarbejdet og komme med dit bud.
Eksempler på eddermukme i en sætning
Jeg kan eddermukme ikke finde min mugne forhammer!
Det skal du ikke mukke over. Vi mokker eddermukme bare videre med fliserne, indtil Lars kommer med sin mukkert.