Ordklasse: Adverbium (biord)
Udtale: [ˈsɶːʌnˈjεnsmə]
Variationer (uofficielle): søren jense mig, jenseme, jense mig
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 1
Lignende ord: denondelynemig, du godeste, dæleme, edderbroderemig, fanden gale mig, fandeme, guddødeme, knageme, kraftedeme, kraftpetervæltemig, kraftstejleme, pokkerme, sagomeleme, sateme, sgu, spilleme, sørme, søren, sørens
Hvad betyder ordet sørenjenseme?
Sørenjenseme er ligesom sørme en eufemisme (en sproglig formildelse) af bandeudtrykket satan æde mig. I sørme er det mandenavnet Søren, der erstatter Satan, så man slipper for at nævne Guds fjende alt for tydeligt. I sørenjenseme er det hele navnet Søren Jensen.
Formålet med disse sammentrækninger og eufemismer har været at få lov til at bande uden at forarge alt for meget. Derfor kaldes de også missionseder eller afholdsband. I starten af 1900-tallet og tidligere var det nemlig ildeset at gå rundt og nævne Satan i sjov, så ind imellem – og afhængig af situationen – måtte man ty til mildere udgaver.
I andre situationer var man komplet ligeglad. Netop fordi Satan var tabubelagt, gav det jo god mening at inddrage ham, når man skulle udtrykke særlige kraftige følelser. Og det paradoks ser man generelt med bandeord; de henter deres styrke i det, vi helst undlader at tale om.
Sørenjenseme må dog siges at være et stort skridt væk fra Satan. Her tager man et meget almindeligt navn og efternavn og og formilder den oprindelige betydning i så høj en grad, at det nok er de færreste, der overhovedet vil betragte sørenjenseme som et bandeord den dag i dag (læs mere om sørme som bandeord nederst på denne side). Man finder endda variationer af sørenjenseme, hvor man går et skridt videre og fjerner hele søren-delen og blot siger jenseme eller jense mig. Men hvis man kender disse finter, tilhører man nok den ældste del af befolkningen.
Læs mere om Søren og Satan her.
Eksempler på sørenjenseme i en sætning
Sørenjenseme om ikke det er Peter Nielsen, der har kage med i dag.
Peterka’me’ om ikke du har ret, Søren Jensen.
Hvem er Jens?
Jensen betyder Jens’ søn, og efternavnet var i mange årtier det mest udbredte efternavn i Danmark. Det ligger stadig højt på listen, men er i tilbagegang.
Men hvem er ham Jens egentlig etymologisk (sproghistorisk) set?
Svaret er faktisk lidt ironisk i forhold til bandeordet sørenjenseme. Jens (og navnet Jes) er nemlig en middelalderlig videreudvikling af Johannes, der er det mest almindelige navn i kristendommen. Og Johannes stammer fra hebraisk, Jochanan, og betyder faktisk… Gud har været nådig.
Når man bruger Søren Jensen som synonym med Satan, handler sidste del af ordet altså om Guds nåde. Og det kan jo enten være en god ting, fordi man måske har brug for lidt nåde, når man sådan render rundt og bander. Men det kan også være, at Gud finder det lidt ironisk, at vi bruger hans nåde til at bande med. Hvem ved?
Sådan noget tænker vi selvfølgelig ikke over, når vi siger, “Sørenjenseme!” Vi tænker nok heller ikke over forbindelsen til Satan. Men for et par hundrede år siden var man nok mere klar over de gemte betydninger, og her var udtrykket langt kraftigere. I dag må vi ty til vendinger som “fuck mig” for at nå samme gennemslagskraft.
Kan man jense?
Kan jens have en anden etymologi, tænker du måske? Kunne man fx forestille sig, at der fandtes et verbum (udsagnsord) jense, der slet ikke har noget med navnet Jens at gøre, som vi fx ser det med eddermukme, hvor muk ser ud til at komme af verbet mokke, der betyder knuse?
Det er et godt spørgsmål. Der er ikke mange kilder, der kunne tyde på det, og det virker mest logisk, at det altså er Søren Jensen, vi har med at gøre, og ikke Søren, der “jenser” mig, fordi jense skulle have en oprindelig betydning af fx at straffe nogen.
Men du kan jo prøve at “jense” videre med sproget og se, om du kan finde nogle spor.