Ordklasse: Adverbium (biord)
Udtale: [ˈsɑfdˈsuːsəmə]
Variationer (uofficielle): saftsusme, saftsusemig, satansuseme, satansusemig, suseme
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 2
Lignende ord: denondelynemig, dæleme, edderbroderemig, eddermame, fanden gale mig, fandeme, guddødeme, knageme, kraftedeme, kraftpetervæltemig, kraftstejleme, saftsuseme, sagomeleme, sateme, satan, sgu, spilleme, sørme
Hvad betyder ordet suseme?
Saftsuseme er en sammentrækning af saft, suse og mig, og her er vi nok nødt til at dykke ydeligere ned i saften for at finde ud af, hvad der i virkeligheden menes med bandeordet. Lad os suse af sted.
Saft er ligesom Søren højst sandsynligt en eufemisme (en formildende omskrivning) af Satan, så man med saft får et mindre anstødeligt bandeudtryk. Historisk set kunne man lettere slippe af sted med at sige saftsuseme end satansuseme, ligesom man slap noget lettere afsted med at sige sørme, selvom sidstnævnte faktisk betyder satan æde mig.
Men hvad er suse så? Umiddelbart tænker man på ting, der suser af sted, eller vinden der suser. Men går vi lidt længere tilbage i tiden, giver Ordbog over det danske Sprog os en mulighed mere, nemlig at suse i gamle dage kunne betyde prygle eller tæske. Og det er nok den mulighed, der giver bedst mening,
Tager vi ovenstående for gode, betyder saftsuseme altså satan prygle mig eller satan tæske mig. Og så lyder det straks en anelse mere groft, hvorfor en forskønnelse og sammentrækning af ordet har givet historisk mening.
I Ordbog over det danske Sprog finder man også vendingerne den onde suse mig og den mere forsimplede udgave, hvor man blot siger suseme, fx “Det gider jeg suseme ikke.”
Du kan læse mere om saften – eller Satan – her.
Eksempler på saftsuseme i en sætning
Pssst… kan du ikke få nok af bandeord?
ELSKER du sprog, eller kender du en sprognørd, der vil få et grin ud af at lære mere om bandeord? Så er min bog Danske bandeord – Et f*cking leksikon et godt sted at starte. I bogen spreder jeg endnu mere kærlighed til bandeordene. Med et humoristisk og kærligt blik undersøger jeg, hvordan de opstår, hvorfor vi bruger dem, og hvad de egentlig betyder.