pokkerme

Ordklasse: Adverbium (biord)
Udtale: [ˈpʌgʌmə]
Type: Sygdomsbandeord, religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 2
Lignende ord: denondelynemig, dæleme, edderbroderemig, eddermame, eddermukme, fandeme, knageme, kraftedeme, kraftpetervæltemig, kraftstejleme, saftsuseme, sagomeleme, sateme, sgu, sørenjenseme, sørme

Hvad betyder ordet pokkerme?

Pokkerme er en sammentrækning af pokker æde/tage mig, hvor pokker kan forstås på to måder: Pokker som betegnelse for sygdommen kopper (læs mere her) eller pokker som betegnelse for fanden (læs mere om fanden nederst på denne side).

Der er altså tale om, at man lader kopperne eller fanden tage sig, når man benytter sig af bandeordet til at understrege en holdning, udtrykke overraskelse eller andet.

Se også ordene pokker og pokkers.

Er pokkerme et bandeord? Se diskussionen nederst på den her side.

Eksempler på pokkerme i en sætning

Pokkerme om jeg skal have stuvet hvidkål for hundrede syttende gang i år.

Nå, jamen så laver vi pokkerme stuvet grønkål i stedet.