Ordklasse: Adverbium (biord)
Udtale: [ˈknæːjmə]
Variationer: knagme, knage mig, fanden knageme, den onde knage mig, knagen splitte mig
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 1
Lignende ord: denondelynemig, edderbroderemig, eddermame, eddermukme, fandeme, guddødeme, kraftedeme, kraftstejleme, pokkerme, saftsuseme, sagomeleme, sateme, sgu, skam, sørme
Hvad betyder ordet knageme?
Knageme er et mildt bandeord, der bruges til at udtrykke overraskelse eller understrege en holdning. Man kan fx være forbløffet og udbryde, “Knageme om ikke, det bliver regnvejr igen.” Og derefter surt tilføje, “Jeg sagde knageme, at det var dumt at hænge dynerne ud, Jan.”
Knageme er en spøjs selvforbandelse, idet sammentrækningen mangler subjekt (grundled). Knageme består af ordene knage og -me. Knage stammer fra ældre dansk dialekt og betyder i den her sammenhæng knuse. -me er en afsvækkelse af mig. Udtrykket betyder altså knuse mig.
Men hvem er det, der knuser?
De øvrige selvforbandelser, der slutter med -me, har typisk Satan, Gud eller en sygdom som subjektet, man er villig til at lade sig straffe af. Det gælder fx guddødeme, hvor man – for at understrege sine følelser – sprogligt er villig til at lade Gud slå én ihjel for at demonstrere, at man virkelig mener det, man siger. Eller denondelynemig, hvor Satan får lov at kaste lyn efter én, så man er mere sikker på at få ret i sit udsagn. Man kan også tage den noget brutale kraftstejleme, hvor man på martyrisk vis lader sig radbrække af kræften for derefter at blive blive hængt op på en pæl – bare for at understrege en holdning.
De brutale ønsker om selvpinsel er selvfølgelig ment i overført betydning, og indholdet af udtrykkene er ikke noget, vi rigtig tænker over i daglig sprogbrug. Nogle af selvforbandelserne kan dog tydeligt afkodes, hvis vi stopper op og overvejer, hvad det er, vi egentlig siger, fx kraftedeme der er en sammentrækning af kræften æde mig. Andre udtryk kræver lidt gætteri, fx sørme der er en sammentrækning af satan æde mig – tror vi nok, for ordet æde fremgår jo sådan set ikke direkte.
Og så har vi her knageme, hvor subjektet er væk, og vi selv må gætte på, hvem det er, der knuser os.
Kigger man på variationerne af udtrykket, får vi dog en hurtig ide. I Ordbog over det danske Sprog ser man synonymerne fanden knageme og den onde knage mig. Det mest oplagte er da også, at vi har med Fanden at gøre, for Fanden ynder gerne at knuse os, især i denne type bandeudtryk.
Udtrykket knageme betyder derfor – højst sandsynligt – fanden knuse mig. Vi har derfor med et religiøst bandeudtryk at gøre, men eftersom Fanden er forsvundet fra udtrykket, kan vi også kalde det en missionsed – eller afholdsband. I den type bandeudtryk har man fjernet den mest tabubelagte del og fundet en version, vi lettere kan slippe af sted med at sige – i hvert fald i kirkelig, historisk sammenhæng.
Eksempler på knageme i en sætning
Du var knageme godt, du fik reddet vasketøjet ud af det møgvejr.
Det var bare lidt vand, Bente, du gjorde mig knagme forskrækket med al det råberi.