Ordklasse: Interjektion (udråbsord), Adverbium (biord)
Udtale: [ˈduˀ ˈgoːðəˈsdε]
Variationer: du godeste gud, du gode gud
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 1
Lignende ord: denondelynemig, dæleme, edderbroderemig, eddermame, fanden gale mig, fandeme, gud, gud i himlen, gudfader, herregud, hold kæft, jøsses, kraftedeme, kraftstejleme, saftsuseme, sateme, satan, sgu, skam, sørenjenseme, sørme, vorherre bevares
Hvad betyder du godeste?
Du godeste er et mildt bandeudtryk, der bruges til at udtrykke overraskelse eller forundring. Man kan fx få en buket blomster og i begejstring udbryde, “Jamen, du godeste, er de smukke roser til lille mig?” Eller, “Nej, du godeste, der står jo Hanne på, så må jeg hellere pakke dem ind igen.”
Du godeste er højst sandsynligt en forkortelse af begrebet du godeste gud, hvorfor vi har med et religiøst bandeudtryk at gøre. Det er ikke pænt at bruge Gud til at bande med – i hvert fald ikke historisk set – og heri ligger styrken i bandeudtrykket. I dag må det dog betragtes som et meget mildt bandeudtryk – se diskussionen længere nede på siden.
En anden version af du godeste er blot gode gud, der ligeledes bruges til at udtrykke overraskelse og forundring. Skal vi bande lidt kraftigere med gud som omdrejningspunkt, skal vi have fat i guddødeme eller vorherre på lokum.
Den opmærksomme vil nok notere, at ordet godeste ikke er grammatisk korrekt den dag i dag; god bøjes som bekendt god, bedre, bedst. Så render man rundt og siger godeste i stedet for bedst, vil det blive betragtet som talesprog. Den eneste vending, hvor ordet accepteres i Den Danske Ordbog, er faktisk i udtrykket du godeste.
Men hvorfor forholder det sig sådan, at god bøjes god, bedre bedst? Det skyldes højst sandsynligt det sproglige fænomen, man kalder suppletion. Suppletion betyder kort sagt, at gradbøjningerne af et adjektiv (tillægsord) eller adverbium (biord) har en rod, der adskiller sig fra grundformens rod. I det her tilfælde er grundformen god, mens komparativ (anden bøjning) spøjst nok er bedre og superlativ (højeste gradbøjning) er bedst. Forklaringen er nok, at man i gamle dage har blandet nogle ord sammen, der nogenlunde har haft samme betydning, måske så man bedre kunne høre forskel på ordene, når grundformen blev bøjet. “Du er god, men hun er bedre” er hurtigere at afkode end, “Du er god, men hun er godere.”
Bedre og bedst kan dele rod med det norske bate, der betyder fordel eller gavn. God kan dele rod med det tyske gut, der betyder passende. Og det er så blevet til en suppletion, der går igen både på dansk (god, bedre bedst), tysk (gut, besser, am besten) og engelsk (good, better, best).
Som en sjov finte har man stadig begge bøjninger på svensk, hvor man både kan sige god, godare, godast og bra, bättre, bäst.
Eksempler på du godeste i en sætning
Du godeste, du sidder jo i den bedste stol, Bamse.
Nej, Aske, det er den godeste stol.
Er du godeste et bandeord?
Ifølge Dansk Sprognævn (Rathje og Jensen, 2022) mener 1 % af den ældre befolkning i 2021, at du godeste er et bandeudtryk. 0 % af den yngre befolkning betegner det som et bandeudtryk.
Ti år tidligere mente 3 % af de ældre, at du godeste var et bandeudtryk. 1 % af de unge var enige. Der er altså tale om et fald fra et i forvejen lavt udgangspunkt, og du godeste må derfor siges, at være et meget mildt bandeudtryk, nok på grænsen til at slet ikke at blive betragtet som et bandeudtryk længere, selvom det sproghistorisk set kan karakteriseres som sådan.