fandeme

Ordklasse: Adverbium (biord)
Udtale: [ˈfanəmə]
Variationer: fanden fortære mig, fanden flå mig
Variationer (uofficielle): fandenedme, fa’me, fand’me, fandme, faneme, fanme
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 3
Lignende ord: denondelynemig, dæleme, edderbroderemig, eddermame, fanden gale mig, guddødeme, knageme, kraftedeme, kraftstejleme, saftsuseme, sateme, sgu, spilleme, sørenjenseme, sørme

Hvad betyder ordet fandeme?

Fandeme er en sammentrækning af fanden tage mig, fanden æde mig eller fanden gale mig (for betydningen af gale, se fanden gale mig) – eller lignende.

Ifølge Biblen må man ikke påkalde sig onde magter og løst kaste om sig med ord som fanden, satan og helvede. Fandeme var derfor på kant med de religiøse forskrifter og fik deraf sit kraftfulde udtryk, som (til en vis grad) er bevaret helt til i dag.

Læs mere om Fanden.

Fandeme er en såkaldt selvforbandelse, hvor man sprogligt er villig til at lade noget ilde komme én til hænde, hvis man ikke har/får ret. Når man fx siger, “Fanden tage mig, om jeg ikke skal have hamburgerryg i aften,” så er man altså rimelig sikker på, man skal have hamburgerryg. Faktisk er man så sikker, at ham Fanden bare kan komme an.

Eksempler på fandeme i en sætning

Jeg skal fandeme lære dig at snakke om ham Fanden hele tiden!

Behøves ikke. Det kan jeg fandeme allerede.