skide på

Ordklasse: verbum (udsagnsord)
Udtale: [ˈsgiːðə ˈpɔˀ]
Type: Sex- og afføringsbandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 4
Lignende ord: forpulet, fuck, fucke, fucking, kneppe, lort, møg, pis, pis og papir, pisse, pokker, rend mig i røven, røv og nøgler, scheisse, shit, skide, sutte røv

Hvad betyder skide på?

Skide som bandeord bruges normalvis som adjektiv (fx en skide fodbold) eller adverbium (fx at nogen er skide sur). Men udstyrer man skide med præpositionen (forholdsordet) , får vi også et ganske anvendeligt verbum (udsagsnord) at bande med.

Man kan fx sige, “Ham dommeren vil jeg da skide på” eller “Jeg vil skide på, om du har husket fodboldstøvler eller ej.”

Generelt handler bandeudtrykket skide på om at være ligeglad med noget – eller måske ligefrem være sur eller forarget over noget.

At bruge bandeord som udsagnsord er faktisk et forholdsvis sjældent fænomen. Oftest er bandeordene adverbier (biord), substantiver (navneord) og adjektiver (tillægsord), dvs. at bandeordenes rolle som regel er at beskrive og understrege det, der tales om, fx når man “kraftedeme ikke vil til fodbold,” når fodbolden er “en satans opfindelse,” eller når fodboldbanen er “det rene helvede.”

Vi har dog få bande-verber i vores ordbøger, fx fucke, hvor man kan sige, “Fuck dig” eller være i gang med at “fucke med noget”. Vi har den mindre brugte version kneppe, hvor man ligeledes kan sige, “Jeg knepper dig sgu.” Og så har vi ord som sutte, fx at noget sutter røv, eller at det blot sutter (inspireret af engelsk suck).

Og så har vi altså også skide på.

At vi er nødt til at tilføje et , når vi bander med verbet skide, skyldes ganske enkelt, at skide som hovedregel er et intransitivt verbum. Det betyder, at ordet ikke kan tage objekt – eller sagt på en anden måde: man kan ikke skide noget. Fx kan man ikke skide vinduet, men man kan godt overskide vinduet – eller skide på det.

At vi her skriver som hovedregel skyldes, at man (uofficielt) godt kunne forestille sig, at man sked en lort, men det er nok også en af de få ting, man kan skide.

Læs mere om skide her.

Eksempler på skide på i en sætning

Jeg vil da skide på, om du synes, at kampen suttede røv.

Du skider da også altid på mine følelser.