satans

Ordklasse: Adjektiv (tillægsord), adverbium (biord)
Udtale: [ˈsæːtans] el. [ˈsæːdəns]
Variationer: satans også
Variationer (uofficielle): satens
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 3
Lignende ord: dælen, dælens, fanden, fandens, forbasket, forpulet, helvedes, hulens, kattens, lort, pis, pis og papir, røv og nøgler, satan, shit, søren, sørens

Hvad betyder ordet satans?

Satans er et religiøst bandeord, hvor man inddrager Satan som tillægsord (adjektiv) til at understrege en følelse eller et budskab. Fx det er en satans karl, ham der. Det kan også fungere som biord (adverbium) til at præcisere en anden ordklasse, fx han er satans dejlig (præcisering af tillægsordet dejlig) eller hun spiser satans langsomt (præcisering af biordet langsomt).

Satans kan også fungere som genetiv (ejefald) af satan, hvor den onde Satan sådan set bliver ejeren at det, man taler om. Det ser man primært, hvis ikke udelukkende i udtrykket, det er/var satans, hvor Satan fremstår som ejeren af det.

Kendte vendinger med satans er satans til (fx satans til uvejr), satans også og det var ligegodt satans.

Læs mere om Satan på den her side.

Eksempler på satans i en sætning

Det gør satans ondt at blive ramt af de satans kolde regndråber.

Satans også, nu blev det til satans hagl i stedet for!