hulens

Ordklasse: Adjektiv (tillægsord), adverbium (biord)
Udtale: [ˈhuːləns]
Variationer: hulens også
Variationer (uofficielle): hulendes
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 1
Lignende ord: dælens, fanden, fandens, forbandet, forbasket, forpulet, helvede, helvedes, hulen, kattens, lort, pis, pis og papir, Pommern, røv og nøgler, satan, satans, shit, skam, søren, sørens

Hvad betyder ordet hulens?

Hulens er ligesom hulen af uvis oprindelse, men muligvis er det en mildere måde at sige helvedes på. Der er visse situationer, hvor det er en fordel ikke at bande med ord som helvedes, satans og pokkers, fx i kirken, og her har man fundet på forskønnende alternativer, såkaldte missionseder eller afholdsband.

Af faste vendinger med hulens finder man hulens til, fx “Hulens til slatne cornflakes” – en vending der minder om fandens til.

Derudover bruges hulens ofte, når man skal beskriver mængder af noget, fx en hulens masse havregryn, en hulens bunke guldkorn og en hulens mængde mysli.

I gamle dage brugte man også stavemåden hulendes som erstatning for hulens, fx “Du ser hulendes sulten ud.”

Læs mere om hulen her.

Og bliv klogere på det helvede, som hulen måske stammer fra.

Eksempler på hulens i en sætning

Nu har jeg fået hulens nok af at høre om al den morgenmad.

Hulens til pjat med dig. Du er bare sur, fordi du faster.