Ordklasse: Adjektiv (tillægsord), adverbium (biord)
Udtale: [ˈfanəns]
Variationer: fandens også
Variationer (uofficielle): fa’ens, faens, fa’ns
Type: Religiøst bandeord
Bandeordets styrke (fra 1 – 5): 3
Lignende ord: dælens, fanden, forbasket, forpulet, helvedes, hulens, kattens, lort, pis, pis og papir, røv og nøgler, satan, satans, shit, søren, sørens
Hvad betyder ordet fandens?
Fandens er en afart af bandeordet fanden. Vi har at gøre med et religiøst bandeord, hvor det slagkraftige kommer til udtryk via en lemfældig omgang med Biblen, omend vi nok ikke tænker meget over det i dag. Historisk set var det nemlig ikke det bedste at rende rundt og betegne noget som værende fandens, for ham Fanden spøger man ikke med. Men eftersom det var tabubelagt, blev det netop interessant – og brugbart – at benytte det i ophedede situationer.
Af kendte udtryk finder man fandens til (fx “Fandens til larm du laver!”), det var fandens (det var ærgerligt/overraskende), en fandens karl (en person, der har lidt for høje tanker om sig selv) og fandens fødselsdag (en irriterende dag, historisk set forbundet med terminsdage og renter). Og så kan fandens benyttes som biord (adverbium), fx han er fandens træt, ham der, hvor tillægsordet træt får en ekstra understregning.
I botanikken finder vi også ordet, når vi fx taler om mælkebøtten som fandens mælkebøtte, hermed forstået at det er en uønsket vækst i vores haver.
Læs mere om Fandens mytologiske og etymologiske oprindelse på denne side.
Eksempler på fandens i en sætning
Det var fandens med de fandens mælkebøtter på vores fine plæne – og så endda på Fandens fødselsdag.
Sådan en fandens karl som dig er da ikke bange for et par fandens gule blomster.