sgu.dk

Har du undret dig over, at der ikke findes nogen ordbøger til voksne, der går i dybden med danske bandeord? Det behøver du ikke at undre dig over længere, for nu er den her.

Danske bandeord – Et f*cking leksikon

Danske bandeord – Et f*cking leksikon, udgivet i 2024, er den første bandeordbog, der for alvor dykker ned i bandeordenes historie, kultur og sprog. Det er således ikke bare en ordbog, men et decideret leksikon, der indeholder alt, du behøver at vide om bandeord. Det gælder emner som:

• Bandeordenes historie
• En grundig definition af hvad et bandeord er
• Typer af bandeord
• Hvorfor vi bander
• Hvornår børn begynder at bande
• Og meget mere

Derudover præsenter forfatteren en grundig gennemgang af de 65 mest brugte danske bandeord, både hvad angår deres sproghistorie, brug og styrke.

Humor og eksempler på banderi

Danske bandeord – Et f*cking leksikon er humoristisk og uhøjtideligt skrevet, men er samtidig en præcis og faktuel gennemgang af bandeordene, fyldt med sjove eksempler. Du kan støde på sætninger som:

”Det hedder eddermame ikke eddermamebønner!”

”Jeg kan eddermukme ikke finde min mugne forhammer!”

”Gud, hvor er du god til at sætte kors op i hytten, Kurt.”

Og mange flere.

Om forfatteren af Danske bandeord

Forfatteren af Danske bandeord er Tue Stengaard. Det vil egentlig sige mig, forfatteren af sgu.dk.

Jeg er cand.mag. i Dansk og har en naturlig interesse for ord og grammatik, men jeg besidder også en overbærenhed med sproget (og sprogbrugere). Da jeg gav mig i kast med at fortælle om bandeord her på sgu.dk, var det først meget vigtigt, at alt var rigtigt; at grammatikken stemmede, og at jeg for dælen da benyttede mig af de latinske termer, jeg lærte på mit studie. Men efterhånden blev det mere vigtigt, at bandeordene var spændende, sjove og med uhøjtidelige eksempler. Og sådan blev bogen født. Det var her, jeg ville give den endnu mere gas og sprede kærlighed til bandeordene – og måske få mine læsere til alligevel at tage dem lidt seriøst gennem humor.

For bandeord kan noget særligt, og de fortjener kærlighed.

Køb bogen her

Danske bandeord – Et f*cking leksikon kan købes online i de fleste boghandlere. Læs mere her – og god fornøjelse!

Der er ny interessant læsning fra Dansk Sprognævn. I en undersøgelse får vi nemlig svar på, om der bandes mere i aviserne end tidligere. Trommehvirvel… er du klar til svaret?

Nej – Der bandes ikke mere i aviserne

Overraskende nok bander aviserne ikke mere nu, end de gjorde for godt tyve år siden – og det er på trods af, at befolkningen ifølge forskerne bander lidt mere. Det viser en undersøgelse fra Rathje og Jensen, hvor bandeordene i en stor mængde artikler er blevet talt sammen fra 2009 til 2019. Undersøgelsen viser, at sgu er det mest brugte ord, efterfulgt af lort, og at de engelsksprogede bandeord (som fuck og shit) desuden er blevet mere almindelige. I nogle af aviserne har der været en lille stigning i mængden af bandeord – i forhold til avisernes egen score tidligere (Information, Berlingske og Politiken), men det generelle billede er altså, at mængden af bandeord er det samme i 2019, som det var i 2009.

MEN – Der var en kraftig stigning tidligere

Og sådan var det faktisk ikke i den foregående periode (fra 1994 – 2009). Dansk Sprognævn nåede tidligere frem til, at mængden af bandeord var steget. Der blev brugt 961.249 artikler som data, og undersøgelsen viste, at antallet af artikler med bandeord var næsten fordoblet fra 1994 til 2009.

Ekstra Bladet var den avis, der bandede mest, hele 21,2 % artikler med bandeord. Information lå på 9,1 % bandeord, men havde til gengæld flest bandeord af typen sex- og afføringsbandeord, hvilket jo sådan set kunne kaldes moderne, når den type bandeord netop har været på vej frem de sidste 30 år.

Undersøgelsen gav også et indblik i, hvornår de engelske bandeord begyndte at træde frem. I 1999 optrådte de slet ikke i artiklerne.

Følg mediernes banderi på Fuck-O-Meteret

Hvis du gerne vil vide, hvor meget der bandes i de danske medier, kan du følge MediaCatch’s Fuck-O-Meter. Her kan du live (der opdateres én gang i sekundet) følge banderiet i løbet af de seneste syv dage – både i radioprogrammer, i artikler, på tv og sociale medier.

Dags dato er det fx tydeligt, at sex- og afføringsbandeordene fylder godt – meget i tråd med ovenstående tendens. Ud af de fem mest bruge bandeord har vi fuck, shit, skide og pisse på listen.

Kigger man på, hvilke radiokanaler der bander mest, har vi 24syv, efterfulgt af P3 og The Voice. Af tv-kanaler har vi TV 2, efterfulgt af DR1 og DR2.

bt.dk topper listen over hjemmesider, efterfulgt af seoghoer.dk. Podcasten Glæd dig til at blive gammel slår lige akkurat Hvad så?! med Christian Fuhlendorff.

På sociale medier trumfer Twitter/X suverænt ved at stå for hele 80 % alle bandeord i løbet af de sidste syv dage. TikTok ligger overraskende helt nede på fjerdepladsen med 5,2 %.

Kig selv. Der er nogle interessante observationer at hente.

Der er nyt på bandeordsfronten, og det er en spændende nyhed af slagsen. En undersøgelse besvarer nemlig et af de mest diskuterede spørgsmål, når det kommer til bandeord:

• Forsvinder bandeord med tiden?
• Og hvis de forsvinder, hvad bliver de i så fald erstattet af?

844 danskere blev i 2011 spurgt, om de syntes, at en række dagligdags bandeord kan betragtes som være nøjagtigt dét, altså bandeord. Og 10 år senere blev en gruppe på 1216 respondenter stillet nøjagtigt samme spørgsmål.

Det er blevet til en undersøgelse, der afdækker en række interessante betragtninger. Lad os dykke ned i dem.

Der er stor forskel på hvad unge og ældre betragter som bandeord

Undersøgelsens måske største pointe er, at unge har en markant anderledes opfattelse af, hvad der er bandeord end ældre. De gamle religiøse bandeord betragter unge ikke som specielt kraftige, og et ord som sgu er det kun en femtedel af dem, der anser som værende et bandeudtryk.

Bandeord bliver svagere

En afledt pointe er derfor, at bandeord med tiden bliver svagere, forstået på den måde at de gamle bandeudtryk bliver brugt på en anderledes måde af de unge. De forsvinder ikke, men bliver til en mere ”uskyldig” del af det daglige sprog og bruges i knap så høj grad som kraftudtryk.

Et eksempel, der går endnu længere tilbage end denne undersøgelse, er ordet skam, der faktisk var et bandeord engang, men som de færreste vil betragte som et bandeord i dag (læs mere om skam her).

Vi benytter os i højere grad af sex- og afføringsbandeord

Ældre generationer af danskere benytter sig mest af religiøse bandeord (fx fandeme og sgu), der samtidig hører til den ældste kategori af bandeord. Unge generationer benytter sig mest af sex- og afføringsbandeord som fuck og shit. De unges bandeord kommer i højere grad fra engelsk.

Fuck er det største bandeord

Ud af de ti bandeord, folk er blevet bedt om at forholde sig til, topper fuck listen – både blandt ældre og unge. Ikke nødvendigvis i brug, vel at mærke, men som opfattelse af, hvad der er et bandeord. Fuck er det kraftigste bandeord, synes respondenterne, mens for pokker er det svageste. Fuck er samtidig det hyppigst brugte bandeord blandt unge, mens sgu er de ældres favorit.

Det er sprogbrug – ikke en sproglig definition

Det er værd at nævne, at undersøgelsen dækker folks brug og opfattelse af bandeordene. Rent sprogligt vil man – så længe vi bevarer dokumentationen – kunne dekonstruere bandeordene, kigge på deres oprindelse og herved være i stand til at karakterisere dem som bandeudtryk ud fra fx religiøse eller historiske parametre. Når man ser en avis skrive, at ”sgu er ikke længere et bandeord”, så er det selvsagt sprogbrugen, man henviser til.