Hvornår begynder børn at bande?

Hvor tidligt begynder mennesker at bande? Det er et interessant spørgsmål – både fra et psykologisk perspektiv, men også set fra dagligdagen som forælder til et barn, der pludselig begynder at sige “grimme” ord.

For er det nu naturligt, at mit fireårige barn allerede bander som en havnearbejder? Og har jeg som forælder gjort noget galt, siden hun sidder helt uskyldigt med sit puslespil og pludselig råber, “lort”, fordi det ikke går efter planen?

Vi begynder at bande når vi lærer at tale

Nej, der er ikke noget galt. Bandeord er en naturlig del af vores ordforråd gennem hele livet, fra vi er små børn indtil vi bliver gamle. Selvfølgelig kan der være lidt forskel på, hvornår det første bandeord indtræder – det kan afhænge af, hvor meget forældrene bander, og hvor meget de bander i institutionen – men når først mennesker opfanger, hvad bandeord er (og kan) er der ingen vej tilbage. Og det er naturligt nok, for bandeord har faktisk en funktion i vores sprog.

Og sådan har det i øvrigt altid været.

Ifølge diverse studier lærer vi vores første bandeord at kende som to-årige. Det er ikke sikkert, vi render rundt og benytter os af ordet, men vi opfatter, at det her ord kan noget særligt, fordi vi ser nogle reaktioner forbundet med det.

Når vi er mellem tre og fire år begynder vi aktivt at bruge bandeordene – og får flere ord fyldt i rygsækken. Vi lærer også, hvilke ord der er særligt slemme, og hvilke der er knap så slemme. Og mere imponerende, så lærer vi, hvornår det er socialt acceptabelt at bande – i hvilke sammenhæng vi kan og må bruge bandeordene i. Vi lærer også, hvilken effekt vi opnår i forskellige situationer. Dermed ikke sagt, at små mennesker derfor undlader at bande, hvis de fx skulle blive inviteret til hofmiddag. Deres viden om, at det vil fremkalde kraftige reaktioner, kan netop få dem til at gøre det – fordi de eksperimenterer.

Bander alle lige meget?

Nej, folk bander ikke lige meget, men bandeord er faktisk forholdsvis universelle, forstået på den måde, at vi alle bander, uafhængigt af social klasse og baggrund. Selvfølgelig kan der være tendenser, men det vil være forkert at sige, at nogen lag af samfundet fx ikke bander.

Det er også svært at konkludere, at det har noget med personlige træk at gøre. Man kunne fx tænke, at ekstroverte bander mere, men spørgsmålet er, om det ikke lige så meget handler om situationen, folk bander i? Ekstroverte føler sig måske bedre hjemme med bandeordene i et offentligt rum og kan derfor opfattes som værende nogen, der bander mere. Men introverte taler mere ligeud i små kredse, med folk de kender, og her bander de måske en masse og “indhenter det tabte”. Dermed ikke sagt, at bandeord aldrig kan tilknyttes bestemte træk – det er noget, der fortsat forskes i.

Der kan selvfølgelig være en kultur for at bande på éns arbejdsplads eller éns hjem, der forøger brugen, men arbejdspladsen behøver ikke at være den gode gamle havn – det kan lige så vel være et salgskontor, hvor der fucking bare skal nogle handler i huset i dag.

Du kan læse mere om bandeordenes kultur og psykologi i de her spændende udgivelser fra Dr. Timothy Jay, der er professor i psykologi og kendt for sin forskning i bandeord.