Mennesker har bandet meget længe. Om det har været religiøse bandeord, sygdomsbandeord eller andre typer af bandeord, vi har blandet ind i vores samtaler, så har vi i hundredvis af år haft behovet for at forstærke vores meninger, holdninger og udtryk.
Men hvorfor bander vi? Hvad er de kulturelle og psykologiske mekanismer, der ligger bag?
1. Vi bander for at udtrykke vores følelser
En af de mest oplagte grunde til at bande er, at vi ind imellem har et ekstra behøv for at udtrykke, hvad vi føler. Det kan være, når vi er særligt overraskede over noget, når vi er vrede, eller når vi ligefrem ønsker at forarge andre.
Bandeord gør det tydeligt, at vi mener det, vi siger, når vi fx udtrykker, at vi er fucking sultne og ikke bare almindeligt sultne. Eller når en person udtrykker, at hun ikke bare elsker sin mor, men fandeme elsker hende.
Af samme grund kan modreaktionen være ”hov, hov, rolig nu,” netop fordi det virker ekstra frembrusende, når der bandes, uanset om man udtrykker sig i glæde eller vrede.
Bandeord har en særlig kraftig indvirkning på sproget og afslører noget om de følelser, der ligger bag. Alternativet kunne være at slå i bordet eller på andre måder reagere fysisk, men bandeordene kan i nogle tilfælde lette den slags behov – eller supplere dem.
2. At bande kan virke smertestillende
En anden grund til at bande kan være at mindske den fysiske smerte, man oplever, når man fx slår sig og kommer til skade. Studier har vist, at bandeord kan have en direkte smertestillende effekt på kroppen, og du har måske selv prøvet at hamre dig i fingeren og råbe, ”Av, for helvede!”
Ifølge forskerne hjælper det at bande, fordi bandeudtryk optager en meget aktiv plads i vores bevidsthed og dermed leder opmærksomheden væk fra smerten. Grunden til, at bandeord optager så meget plads, kan skyldes, at vi godt ved, det er grimt at bande eller mere underbevidst: at vores hjerner har lært, at bandeord bliver aktiveret i forbindelse med stærke følelser og reaktioner.
Hvis man er typen, der går og bander hele dagen, har det selvsagt en mindre effekt på smerten.
I et studie fra Keele University har psykologer fundet frem til, at bandeord kan øge vores smertetolerance med 33 %. 92 deltagere blev bedt om at dyppe deres hænder i iskoldt vand, og dem, der blev bedt om at gentage et bandeord hele tiden, kunne holde til det kolde vand meget længere end dem, der ikke blev bedt om at bande.
Man testede også med diverse fjolleord for at kontrollere, om det blot var overraskelsen over sproget, der hjalp på smerten, men fjolleordene hjalp ikke synderligt.
3. Vi bander for at skabe kulturelt sammenhold
Når vi bander, kan det også have en mere social effekt. Når en gruppe medarbejdere (det kan være alt fra bankfolk til håndværkere) fx bander, når de taler om en særligt irriterende opgave, opbygger det et sammenhold, hvor frustrationen rettes væk fra gruppen og faktisk efterlader gruppen stærkere end før. Det kan ligefrem gøre medarbejderne bedre til at løse opgaven, viser studier. Derudover kan det have en stressreducerende effekt.
Men ak, alt er ikke lutter harmoni. Bandeordene kan også have en afskrækkende effekt, hvis enkelte medlemmer ikke synes, de passer ind, og de kan også splitte en arbejdsgruppe ad.
Undersøgelsen kommer fra University of East Anglia, og et resume af artiklen kan findes her: Swearing at Work and Permissive Leadership Culture: When Antisocial Becomes Social and Incivility Is Acceptable.
Pssst… kan du ikke få nok af bandeord?
ELSKER du sprog, eller kender du en sprognørd, der vil få et grin ud af at lære mere om bandeord? Så er min bog Danske bandeord – Et f*cking leksikon et godt sted at starte. I bogen spreder jeg endnu mere kærlighed til bandeordene. Med et humoristisk og kærligt blik undersøger jeg, hvordan de opstår, hvorfor vi bruger dem, og hvad de egentlig betyder.